En god weekend

Snart overstået, men med en masse gode minder klyngende til sig. Det var simpelthen superlækkert at få ryddet op og gjort rent i fredags – vi får gæster alt for sjældent, gør vi 😀 Det gjorde så at vi kunne slappe af og nyde at lave ingenting uden den mindste smule dårlig samvittighed, for der var jo ikke noget, man kunne se og sige til sig selv – “Nå, ja det der skal jeg egentlig også ordne…”. Skønt, skønnere, skønnest!

Sidse og Søren har været på besøg fra fredag til lørdag. Thomsen og Søren tog i biffen for at se District 9 i Randers’ nye biograf. Den er åbenbart ikke så dum endda. Filmen var vi piger til gengæld glade for ikke at have set. I stedet for har vi siddet i sofaerne med en kop varm the og noget strikketøj hver. Sidse fik vist lyst til at strikke igen efter at have strikket sammen med mig 🙂 Man kan sige at jeg har god indflydelse på folk, kan man.

Lørdag tog vi ned i Randers gågade, da mine strømpepinde str 2,5 var kommet (de var nemlig i restordre). Det passede perfekt med at jeg var lige blevet færdig med de 14 cm i glatstrik i det ene ærme og skulle nu skifte pind til 2,5 og strikke rib. Arbejdet er blevet påbegyndt. Samtidig fandt jeg det, jeg vidste, måtte eksistere, men ikke kunne finde: Små dutter til at sætte fast på enderne af strømpepindene, så maskerne ikke kan glide af pindene. Nemlig! Jeg havde brugt elastikker, men det var træls at skulle vinde dem op hver gang jeg blev færdig med en pind. I Uldma har de silikonedutter der er designet til formålet. Godt nok er de en del dyrere end elastikker, men det syntes jeg godt at jeg ville give for at gøre det lidt nemmere for mig selv.

Samtidig har jeg fundet noget lækkert garn i de mest fantastiske farver, dyb, skøn gul, rød, rosa og violet. Zauberball hedder det (findes også i andre farvevarianter) og kostede 95 kroner for en nøgle med 100 g. Det var lige ved at jeg købte den nøgle, men fik stoppet mig selv i tide 🙂 Jeg har nok at lave her nu med min tunika – og garnet løber ingen steder.

Jeg er kommet til den forståelse med mig selv, at jeg ikke har så meget imod at betale penge for lækkert garn. Kvalitetsgarn – som alt andet her i livet – koster sit, man kan ikke løbe fra det. Jeg lægger alt for meget sjæl i mit arbejde til at opnå et dårligt resultat pga nærlighed. Ikke fordi alle billige garner er dårlige (den, jeg strikker i lige nu kostede 18 kr/50 g på tilbud), men hvis jeg strikker i dårligt garn, får jeg et dårligt produkt, som jeg garanteret ikke gider at bruge senere. Hvorfor så bruge penge på garnet og tid på at arbejde, når det ikke bliver til noget brugbart? Hellere betale det mere for lækkert garn, som er lækker at strikke i og lækker at bære og som vil blive brugt. Simpelthen. Det handler jo heller ikke om at garnet skal være dyrt for at være god, men at det føles lækkert for mig at arbejde med.

Nok om garn. I horisonten vinker en ny dag med matematik og geografi. Ikke mange møder, til gengæld med verdens nemmeste aftensmad – vi skal have boller i karry og jeg har det hele i fryseren, så det bliver bare en omgang opvarmning. Tirsdag venter “Pigen, der legede med ilden” – og jeg glæder mig. 😀

This entry was posted in Fra det virkelige liv, Kvinde med pinde. Bookmark the permalink.