Jeg fik endelig fjernet det hø, der beskyttede roserne i vinters. Nedenunder det er der en mængde skud, så jeg glæder mig meget til at se hvordan det hele kommer til at udvikle sig – jeg havde plantet en mængde løg i bedet sidste efterår.
Nu er høet stablet op delvist på den lille gå-sti gennem bedet og delvis på terrassen, så jeg gik ind til min eneste ene for at bede ham om at sørge for at det hø forsvinder i løbet af ganske kort tid. Han sad og spillede PlayStation.
Konversationen forløber så cirka således:
Mig: “Jeg har en opgave til dig.”
Ham: ingen reaktion.
Mig: “Jeg vil gerne have at du sørger for at få det her hø fjernet i løbet af en uges tid og…”
Ham: ingen reaktion.
Mig: “…og så synes jeg at vi skal have en krokodille i haven…”
Ham: ingen reaktion.
Mig: “…og anskaffe os to antiloper til at gå frit herude…”
Ham: kigger på mig et sekund og griner.
Det tog to antiloper at vække ham, en krokodille var åbenbart ikke nok…
Konwersacja z mezem na temat usuniecia sieczki z klombu i tarasu przybrala dziwny tor, kiedy trzeba bylo krokodyla i dwóch antylop zeby go odciagnac od gry na dwie sekundy…