På tur

I dag blev jeg tvunget ud, hvilket også var ganske heldigt, for vi fik en utrolig hyggelig tur ud af det, hunden og mig 🙂

20150605_162935Myrna havde bestilt æg hos Det Grønne Hjørne (3×30, 2 til mig og 1 til hende) og jeg skulle ud og få dem hentet. Så ind i Golfen og afsted med os. Den trængte til en længere tur og min bil er totalt fyldt bagi, der er ikke plads til hunden.

20150605_163113Efter at æggene var blevet hentet, fandt jeg et sted at stille bilen og vi gik en skøn tur.

Det er en af de skønneste ting ved Thyholm (og for så vidt også Thy) – der er altid masser af skøn natur og god plads til at lufte hunden uden snor 🙂

20150605_163119Jeg er nu ganske heldig med at jeg ikke har en hund med et vildt jagtinstinkt… for han havde mange muligheder for at stikke af og lede hele marken igennem. Han holdt sig pænt i nærheden og kom også tilbage de få gange jeg kaldte efter ham fordi vi var i nærheden af vejen. Det er en vigtig ting, man skal huske om Thyholm og Thy – folk er ikke så vante til at køre pænt.

20150605_163136Er der nogen, der kan fortælle mig hvilket dyr kunne efterlade sådanne spor? De var samme sted som rådyrsporene og var ikke særlig store.

20150605_163847I hvert fald hyggede vi os meget, så meget at man på billedet ovenover kan se Tjalfes respons på at jeg kaldte ham ind i bilen. Han kiggede på mig og så lagde han sig ned. “Det gider vi ikke endnu, mor! Det er så hyggeligt her ude på landet.” 🙂

Bylam po jajka troszke na pólnoc od nas i potem razem z psem poszlismy sie przejsc. Ja  uwielbiam takie chodzenie po polach. Tjalfe tez nie mial nic przeciwko, do tego stopnia ze jak go wolalam do samochodu, polozyl sie i nie chcial wstac 🙂

This entry was posted in Fra det virkelige liv, Haven og natur, Tjalfe. Bookmark the permalink.