En liste er det bedste jeg ved.

Det kan ikke komme som en overraskelse for folk, at jeg er noget af et rodehoved. Og luddoven. Ikke desto mindre er jeg meget, meget glad for orden og den ro, denne orden giver.

I mange lange år har jeg arbejdet på at finde en metode, der virker for mig. Så jeg kan holde det pænt, ryddeligt og sådan nogenlunde menneskevenligt. For det skal kunne føles, at man bor her og ikke er på besøg i et klinisk område, hvor alle tegn på at man har været forbi bliver fjernet endnu inden man er ude af døren. Det er for mig ikke en måde at leve på. Jeg skal kunne sætte fødderne op og slappe af på min måde i mit eget hjem.

Jeg vil gerne dele en lille hemmelighed: jeg elsker lister. De må gerne være lange og fyldt med alle mulige opgaver, både små og store. Virkeligt, det generer mig ikke at skrive på min liste “Sæt sko i orden” eller “Vask badeværelsesspejlet””. Det betyder nemlig at jeg meget snart efter får mulighed for at stryge det af listen og føle at jeg har opnået noget. Noget, der sætter mig en smule tættere på den orden, som jeg – det evindelige rodehoved – er så afhængig af. For – i modsætning af mange andre rodehoveder – jeg trives ikke i rod.

Lige nu er Thomas og jeg nået til et sted, hvor vi er meget godt tilfredse med vores systemer-til-ordens-opretholdelse. Der er et par steder, hvor tingene må være, og nogle hvor der skal være pænt. Et par steder, hvor det betyder ikke så meget hvordan tingene ligger, og andre hvor alt har sin plads. Der er også stille og roligt blevet bedre orden på vores hobbysager, hvilket betyder at jeg for eksempel har været i stand til at få lavet mange kort i den sidste tid – blot fordi jeg kan finde alting og hygge mig med det. Jeg laver dem på køkkenbordet, om aftenen. Det roder en del, men når jeg er færdig med at lave kort, pakker jeg alting væk. Det er blevet nemt at pakke væk, fordi alt har sit helt eget plads. Og når alting har et plads, der er beregnet til det, er det nemt at holde orden.

Vores skur og garage – se, det er en helt anden sang. Der er der næsten intet, der har sin plads, og de få ting, der har en plads, har til gengæld ikke en jordisk chance for at blive stillet tilbage på den dertil indrettede plads, fordi alle de andre ting, der står i vejen, gør det umuligt at komme til det sted, hvor tingene skal være. Det er vores næste projekt. Næst efter terrassen, som faktisk ser ud til at kunne lykkes i år. Det vil jeg glæde mig til. Det gør jeg ikke helt til skuret og garagen, da jeg ved at det bliver et kæmpe arbejde med at få alting ud, få det sorteret, lave et system, sætte det på plads og finde ud af at det skal justeres, for vi glemte da liiige den her og den der og den der hænger derovre skal jo egentlig være her, ikke? Men det skal nu nok lykkes. På et tidspunkt.

Og – har jeg fået fortalt at der lige nu i vores ovn ligger en steg, der langsomt, men sikker er ved at forvandle sig til den lækreste pulled pork? Mums 🙂

Tak dosyc duzo o porzadkach i ich braku. Takze o tym, ze ja bardzo lubie sobie napisac liste z wszystkimi rzeczami, które trzeba zrobic, i powolutku je skreslac. To mi daje poczucie zrobienia czegos.