På LCHF manér.

I de sidste dage har jeg arbejdet på at komme ud af kulhydrat-afhængigheden igen. Det missedes jo lige igennem december (der er jo trods alt jul kun én gang om året) og jeg kunne da også se på vægten at jeg tog et par kilo på , da jeg stillede mig på vægten i begyndelsen af januar.

Jeg kom rimelig hurtigt ned på de 79 igen, men længere ned ville vægten ikke komme. Jeg har stadig ambitioner om en 70-75, så den går jo ikke 🙂

Nu er jeg på så striks LCHF, som jeg selv føler er rimeligt (hvilket er ganske striks, synes jeg selv), og føler ikke længere en ubændig lyst til at spise med, når folk omkring mig spiser brød/kager/slik/osv. Den eneste undtagelse er min mor skyld i, da hun valgte at servere kopytka til festen i går. Jeg fik fire af de allermindste. Til gengæld holdt jeg mig lige så fint fra kagen. Ikke fordi det behøvedes for at tynde ud i den – heldigvis 🙂

I dag fik jeg så aftensmad bestående af blomkål på polsk (med ristet rasp), smørstegt spidskål og smørlunet kamsteg (fra mor fra i går :)). Det var lækkert – hvad skal man med kartofler/ris/pasta, når man kan få noget så meget bedre?

Taka mala pogadanka o mojej wadze i jedzeniu. Jak na razie siedze na tych 79-u kilach i nic mi nie schodzi, ale ja mam jeszcze troche cierpliwosci. Zobaczymy jak bedzie. 

This entry was posted in Familien, Fra det virkelige liv, Spiseligt. Bookmark the permalink.