Det skal der også til…

Nogle gange venter man med et job. Noget, der skal udføres lige meget hvad. På et eller andet tidspunkt.

Nogle gange skal der bare lige den rigtige stemning til for at man kan sige farvel til ting, man længe har holdt af, men bruger ikke mere. Eller ting, der på den ene eller anden måde aldrig rigtig faldt til.

I dag er jeg gået i lag med mit tøjskab.

Det meste er nu udryddet. Ting, der er for små/nussede/ødelagte/ubrugte. Ting, der ikke længere skal vente på at jeg tager dem ud af skabet. For det gør jeg jo aldrig. De kan lige så godt gå til en, der gerne vil bruge dem.

Jeg vælger til gengæld at beholde de ting, der er blevet brugt og som jeg kommer til at bruge igen. Gamle favoritter, der gang på gang beviser deres værd. Nye favoritter, som ender med at blive brugt hele tiden, siden jeg allerede nu kan se at det er dem, jeg trækker ud af skabet hele tiden.

Nu kan jeg også se, hvad det er, jeg skal gå efter, hvis jeg vover mig ud i den store jungle, udsalget er. Jakker har jeg tjek på, dem skal jeg ikke have flere af. Skjorter har jeg heller ikke behov for, og kjoler (!) og nederdele er også på plads. Tørklæder af alle former er der nok af og lidt til.  En sort T-shirt eller tre kunne til gengæld være fine nyanskaffelser, og så skal jeg stadig på jeans-jagt, for min buksehylde er ulideligt svag, hvad pæne hverdagsbukser angår. Men det er så svært, det er. Jeg ved godt, hvad jeg vil have, men jeg tror simpelthen ikke at der findes noget i hele verden, der passer lige til mine ønsker.

Man skal ikke sige at man vil nøjes med det næstbedste 🙂

Sprzatanie w szafie z ciuchami.