Det siger pffffffffff………

Havde skudt nogle billeder i en uge nu, for at have noget at vise frem på bloggen.

Ting tager bare den tid, de tager 🙂

DSC09218Sidste lørdag tog vi ud i byen (Thomas og mig) for at afhente mit nye “legetøj” (hvis man kan bruge det udtryk om et strygejern :).

Det strygejern, jeg i sin tid fik fra Myrna, duer ikke mere og jeg orker ikke at vente i en evighed hver gang den skal opvarmes lidt mere (den er ledningsløs) for så at finde ud af at den bare ikke stryger godt nok.

Så jeg købte mig et nyt et. Men hvilket et. Det er ikke bare et strygejern, men en dampgenerator. Fik sådan en dut anbefalet af Lucyna, min fætters kone fra Polen. Hun stryger ofte sin mands tøj, både skjorter, bukser og t-shirts og hun anbefalede på det varmeste en dampgenerator. Den er nemlig ikke alt for tung og dampen kommer ud lige præcis på de tidspunkter, jeg behøver det på og ikke når det passer med at strygejernet har fået varmet vandet nok.

Det har været en fornøjelse at stryge t-shirts (ja, Mette, jeg gør det rent faktisk 😉 og jeg er heller ikke bange for at tage fat på Thomas’ bukser mere.  Godt nok kostede denne lille fornøjelse os lidt mere end man normalt giver for et strygejern, men til gengæld fik jeg også noget, der holder og duer i mange år fremover.

DSC09219

På det punkt må jeg sige at servicen i punkt1 er intet mindre end fantastisk. Jeg havde set den dampgenerator, der var en nummer mindre end den jeg endte med at få, til omkring 1800 kroner hos wupti, men havde ikke bestilt det med det samme. Normalt koster den omkring 2500, så det var en fin pris. Desværre, da jeg ville bestille den, var de alle sammen solgt. Øv bøv.

Da jeg ringede til Tefal for at finde ud af hvor jeg evt kunne se og købe den sidste nye, fik jeg anbefalet punkt1 som den butik, der lå nærmest. Fint nok, det kunne være at jeg skulle kigge derind.

Inden jeg gjorde noget som helst andet, kiggede jeg i deres tilbudsavis, og hvilket syn møder mine øjne? Den dampgenerator, de havde udsolgt hos wupti til den dejligt billige pris, kunne man lige i den uge få hos punkt1, til lige så billige penge. Total win-win. Jeg foretrækker stadig at handle i en butik, hvor jeg kan snakke ansigt til ansigt med folk. Kald mig gammeldags, men sådan er jeg.

Jeg ringede til vores punkt1 (den i Holstebro) for at tjekke om han havde den på lager, og så snakkede vi om dampgeneratorerne. Jeg spurgte om han kunne give mig prisen på den nye i serien, og han kom med en vejledende udsalgspris, og lige med det samme sagde at han kunne sælge den til mig til en pris, der lå 800 kroner under den vejledende, hvis han ellers kunne nøjes med at købe kun én for at kunne få den til den pris, han så på sin skærm. Jeg havde ikke engang spurgt ham om nedslag!

Det endte med at han lovede at tjekke, fandt ud af at det kunne lade sig gøre og jeg fik bestilt den nyeste dampgenerator til kun 200 kroner mere end den, der var i tilbudsavisen. Det var en deal, jeg godt kunne leve med. Bestilt onsdag og de havde fået den allerede fredag. Det kalder jeg super service 🙂

Lørdag var vi ude og hente den og lørdag eftermiddag og aften tilbragte jeg med at stryge de sidste skjorter og t-shirts, der var tilbage fra den store vaskedag.

Hep hep, siger hun bare!

Duza pogadanka o moim nowym zelazku (takim jakie Lucyna mi radzila kupic) i o tym ze zaoszczedzilam na nim 800 koron . 

This entry was posted in Fra det virkelige liv, Huset. Bookmark the permalink.