Ingen billeder, tak.

I dag er der ingen billeder på programmet.

Alt, de alligevel ville have vist er hvide, krøllede kleenex, en kop te og en Tess, der snøfter og snotter sig igennem dagen.

Jeg skulle have været i Kloster i dag, for at være med til at fejre en god kollega, men når man nu ikke egner sig til menneskekontakt (og ville ende med at smitte alle de andre mennesker ved festen), er det måske bedst at smide håndklædet i ringen, melde afbud og putte sig i sengen. Hvilket er lige præcis, hvad jeg har gjort.

Må indrømme at jeg er alligevel rimelig imponeret over mig selv – det har taget tre måneder for mig at blive syg…

Nu agter jeg at lægge mig under dynen og nyde at der ikke er andet, der kalder på min opmærksomhed i dag.

Chora i zasmarkana ide sie polozyc spac.