For lang tid siden…

For lang, laaaang tid siden havde jeg syet en tæppetop.

Fik også quiltet den midterste del af den.

Og så skete der for så vidt ikke meget mere i meget lang tid.

Bevares, jeg havde forsøgt. Quiltet og sprætte op, quiltet igen og så sprættet op lidt mere…

For en uges tid siden eller lidt mere havde jeg definitivt givet op. Nu gad jeg ikke mere. Jeg ville ikke længere have den liggende på mit værelse som en uformelig, træls klump og jeg ville så absolut ikke mere havde den på min samvittighed mere. Nu skulle der være slut.

Det informerede jeg Thomas om, og han var både støttende og forstående.

En halv time efter gik jeg i gang med at quilte på den. Igen igen. Denne gang ville jeg bare ikke bekymre mig om hvordan bagsiden ser ud. Den kommer til at stinke. Punktum.

I dag er jeg halvvejs gennem at binde den – og når jeg bliver færdig, er der kun en mængde tråde at gemme, før den kan smides i vaskemaskinen og bruges.

Og Thomas – verdens tålmodigste mand – siger intet til at tæppet fylder hele spisebordet for anden uge i træk. Han er nu dejlig 🙂

Dawno, dawno temu uszylam góre koca. Zaczelam go nawet laczyc z srodkiem i dolem, ale jakos mi to wszystko nie za bardzo wychodzilo, wiec zostal odstawiony na bardzo dlugi czas. 

Pare tygodni temu mialam go juz zupelnie dosyc. Nie bedzie mi toto zatruwalo pokoju i zycia! Wiec po pólgodzinie narzekania wzielam sie do roboty. Juz prawie skonczylam.