Jeg har besluttet mig allerede. Jeg stemmer blankt i år. Gider ikke engang at sætte mig ind i hvad de forskellige politikere siger og mener, det er der ingen grund til.
Siden Helle Thorning kom til, har jeg mistet alt tiltro, jeg havde til politik og politikere – hvis en statsminister kan blive valgt på bestemte valgløfter og bevidst lade være med at indføre bare et enkelt af dem og til gengæld indføre alt det, hun har lovet at lade være med at indføre – så er der al mulig grund til at mistro dem.
Nogle vil sige at det jo kun er Helle Thorning (selvom Lars Løkke ikke er en tøddel bedre), at bare fordi der findes et råddent æble i kurven, behøver de andre ikke at være dårlige. Men hun er der jo stadigvæk – og trives. Det betyder jo at hun bliver støttet i sit bagland. At de vil gerne have hende der. Og så er de ikke min stemme værd.
Hvorfor skal jeg sætte mig ind i politikernes valgløfter, når jeg er klar over at lige så snart valget er overstået, vil de løbe fra dem med lynets hast? Spild af min tid og mit arbejde.
Thomas overvejer at lade være med at stemme. At være en bevidst sofavælger. Hans begrundelse? Sidste valg havde en meget lav valgdeltagelse. Det har fået kommunerne og staten til at overveje om man skulle lave om på den måde, vores valg er på. Kommer valgdeltagelsen under et vist punkt, skal de vist til at lave det om. Det danske samfund bygger trods alt på at vi vælger vores politikere. Så hvis vi ikke gider at vælge – er der noget galt og et stort problem for demokratiet i dette land.
Så – hvad med at være en bevidst sofavælger i år? Lad os alle blive hjemme og skåle i varm kakao med flødeskum – for bevidst fravalg!
Takie dosyc duze gadanie o polityce w Danii. Jest duzo rzeczy które mi sie nie podobaja i chyba w tym roku nie bede sie fatygowac do lokalu wyborczego. Nie mam po co.