Afslag

Forstanderen fra efterskolen ringede i dag. Nu har vi officielt fået at vide at vi ikke får det. Det var rart at han ringede, og han begrundede det også, selvom begrundelsen havde gjort mig ked af det. Han sagde, at de nok kunne have brugt en af os, helst Thomas (selvfølgelig), og at vi havde begrænset os meget ved at sige, at hvis vi skal være på en efterskole, så er det begge på den samme. Vi dækker åbenbart for mange af de samme fag.

Det, må jeg indrømme, kan jeg ikke følge ham i. De eneste to fag, vi har til fælles, er matematik og historie. Matematik burde ikke være det store problem, siden der kan man altid bruge flere lærere, og det betyder at han mener at fordi vi begge har historie, kan vi ikke bruges på samme skole? …

Alle de andre fag, vi har, er vidt forskellige. Sammen dækker vi faktisk overmere end  halvdelen af alle fag, man kan have i folkeskolen: matematik, fysik/kemi, biologi, natur/teknik, geografi, samfundsfag, historie, kristendom, hjemkundskab, håndarbejde, IT… Derudover kommer alle de andre – valgfag, som vi kan tage – hver i sin linie af fritidsinteresser. Hvad er der nu galt med det?

Heldigvis, kan man sige, ventede han så længe, at vi ikke var i tvivl om at vi ikke havde fået det, så afslaget kom ikke som det store chok for nogen af os. Træls alligevel. Specielt efter det nummer, som de har lavet i Videbæk.

This entry was posted in Fra det virkelige liv. Bookmark the permalink.