Og hun skriver ikke…

Måske fordi jeg har en tendens til ikke at skrive, medmindre jeg har noget godt at skrive?

I hvert fald kan vi mærke nu at eksamen er overstået for Thomas’ vedkommende. Stress påvirker situationen i huset her en del – jeg er jo ikke bare stressende, når jeg selv stresser – jeg aflæser Thomas’ stress som gigt vejrskift. Og når han er stresset, bliver jeg stresset, hvilket gør ham stresset… Skruen uden ende 🙂

Heldigvis havde vi også nogle hyggelige dage og Doktor Who kan hjælpe på det meste. Det er altså en fantastisk hyggelig serie. Vi skal snart til at udnytte vores årskort til Hjerl Hede bedre – for når man har årskort, er det jo meget oplagt at tage derud bare for at gå en tur og hygge lidt. Dog står denne weekend i Le Mans’ tegn. Vi bliver hjemme og kigger på biler, der zoomer forbi med fantastiske hastigheder. I firetyve timer straight. Hobby skal der til 🙂

Nå ja, og hvad skal vi ellers sige? Om elleve arbejdsdage har vi sommerferie – eller jeg bliver arbejdsløs. Man kan kigge på det begge veje. Jeg vælger at sige at jeg har sommerferie.

Nic ciekawego, ale Thomas juz skonczyl egzaminy i jest wiekszy spokój i mniej stresu. Nareszcie. A w weekend bedziemy sie gapic na Le Mans. Przez cala dobe.