Sygdom i huset

Jeg kørte hjem i går med en knude i maven. Vuffen har haft det rigtig skidt og huset så ud (og lugtede) derefter. Mens jeg pløjede gennem Vestjylland med lidt mere end de tilladte 80 i timen, tog Thomas ham ind til dyrlægen i Lemvig. Torben var jo på jagt! Det er altså meget dårlig timing for en hund at blive syg den 15. maj over middag…

Dyrlægen Niels havde taget et kig på ham, kunne fornemme at han havde ondt i maven (no surprise there) og fik ordineret lidt medicin, hvoraf en del var i sprøjter. Så for første gang i mit liv havde jeg sat en sprøjte i et levende væsen. Godt at huden i nakken kan tage meget, han føltes faktisk ikke som om han bemærkede det.

Han havde fået det bedre, Tjalfe, og føles også helt normal, glad og frisk igen. Han havde ikke mere bøvl med maven – der kom ingen opkast og diaréen føltes også på tilbagetogt. Nu tager vi det med ro, giver ham skånekost og det medicin, som dyrlægen ordinerede – og kommer det igen, skal han undersøges for parasitter. Det kan sagtens være at der sidder nogle dumme starutter derinde, der giver ham alt det bøvl. Dyrlægen mener nemlig at det, at han reagerer på sin medicin så hurtigt og på så god en måde, taler imod kræft. Det har vi nemlig været bange for, det kunne være. Men nu forsøger vi at falde til ro og så håber vi at hans mave også gør det.

Det er nu ikke altid nemt og bekymringsfrit at være hundemor…

Tjalfe byl bardzo chory wczoraj, lecialo z niego z obu konców. Tylko sie ciesze ze mam te maszyne do mycia podlóg para, wiec wiem ze wszystko zostalo zdezynfekowane. Niewiele bakterii przezyje kapiel w stu stopniach celcjusza. 

Teraz jest mu o wiele lepiej, weteryniarz dalej nie wie co mu jest, ale jesli to sie powtórzy, trzeba bedzie sprawdzic czy ma jakies pasozyty w przewodzie pokarmowym. Uspokoil mnie tez, ze nie wydaje mu sie ze to jest rak, bo Tjalfe tak szybko doszedl do siebie, jak dostal medycyne. O tym tez rozmawialismy, w koncu jest to mozliwosc. 

Nie jest zawsze latwo i bez zmartwien byc psia mama…