En søndag morgen

I dag vågnede jeg som den første. Det er dejligt at få lov til at have lidt tid helt for sig selv fra morgenen af. Det bliver endnu mere dejligt, når vi får et soveværelse med en dør, som kan lukkes til (!), så jeg ikke behøver at være bange for at vække Thomas med den mindste lyd.

Hunden har været opppe for at få mig ud af sengen og ud på hans morgen-toiletbesøg, og har lige efter det puttet sig tilbage i dynerne ved siden af Thomas. Et hundeliv er altså ikke så dårligt endda 🙂

I går har jeg været en meget slem pige og lod være med at rydde op i køkkenet efter aftensmaden, hvilket betyder at jeg har flere tallerkener og et fugleskrog midt på køkkenbordet. Det hele skal snart forsvinde derfra, for jeg kan mærke en sult, der sniger sig frem og snart begynder at være lidt påtrængende. Lidt brød og en kop the, så skulle det være klaret. Jeg hader bare at lave min morgenmad i et køkken, der ligner Jerusalems ødelæggelse. Min egen fejl, er det. Mea culpa, mea culpa, mea meget store culpa.

I stedet for at rydde op i går aftes spillede jeg WOW og kom (endelig!) op i lvl 74 og ind i Dalaran. Det havde jeg kæmpet for i et stykke tid nu, kan jeg fortælle jer.

Inden da fik jeg løst mit problem med mit tæppe, og det ser ud til at funke perfekt. Jeg er efterhånden meget spændt på det. Jeg mangler kun noget dummearbejde med at sætte det ene stykke stof efter det andet for at sy dem sammen. Og lige nu, i dette her øjeblik, fik jeg en idé, der garanteret betyder at jeg kommer til at skulle få det fra hinanden. Perfekt. Sådan er jeg. Det betyder så, at jeg skal til at skære kvadrater af det resterende stof for at finde ud af om jeg har nok stof. Det er godt, man kan sin matematik. Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig at håndarbejde kan være så matematisk krævende 🙂 Heldigvis fik jeg kun syet ti kvadrater sammen. Må hellere vente med resten, til jeg har tænkt ideen til ende.

Nu er det nu – tiden er til oprydning og morgenmad. God søndag!