At holde ud eller ikke at holde ud…

Præcis for en uge siden bortførte jeg min mand.

På den luskede måde.

Han var ikke tilfreds.

Vi skulle hjem fra sommerhuset, så det var bare med at tage nøglerne ud af hånden på ham og sige at det er mig, der kører. Og i stedet for at dreje til højre, fortsætte lige ud. Hertil.

Til Aalborg, til Tjørnevang og til et lager fyldt med det skønneste garn. Masser af det. I smukke farver og dejlige kvaliteter. Nye forelskelser. Mmmmm…

Jeg valgte nu at nøjes. Jeg nøjedes med alpaca og kid mohair silk i en appelsinet farve, der passer perfekt til det garn, jeg i forvejen har og som jeg ønsker at forvandle til en nederdel.

Og så valgte jeg at storkøbe på det andet garn, jeg havde haft øje på i lang tid. Lang, lang tid. I den smukkeste farve. Og på tilbud. Der er ikke et øje tørt 🙂

Mit garn er det orange og det blå under det til højre i billedet.

Nu er spørgsmålet bare – skal jeg holde ud med Leftie, eller skal jeg slå op til noget nyt?

 

W zeszlym tygodniu porwalam Thomasa. Nie podobalo mu sie to. Juz mi nigdy nie pozwoli prowadzic samochod 🙂

Pojechalam do Aalborg, bo nam bylo prawie po drodze. Wrócilam z wlóczka. Nieduzo, ale piekna. Pytanie teraz tylko, czy wytrwac przy Leftie, czy zaczac nowa spódniczke. 

This entry was posted in Fra det virkelige liv, Kvinde med pinde. Bookmark the permalink.