Man bliver altså lidt negativ af al den snak!
Rico ringede for at få fat på Thomas for et øjeblik siden. I stedet for (da Thomas er stadigvæk hos Lause) kom vi til at snakke om job og penge. Jeg tror ikke, at Rico ved hvordan det er at være normalt ung i dagens Danmark, hvor man ikke har en halv million i banken eller et hus, der er betalt. Det har Rico heller ikke, han er forgældt op til begge ører, men “huset er jo nok fem millioner værd, så jeg er jo stadig 1,7 på plus”. Jeg er så stolt af mig selv over at jeg er endelig er på plus i min økonomi og han får det til at fremstå som om vi er bare totalt fattige og klar til at få en formynder på. Det er som om det ikke betyder noget, at man arbejder og tjener penge hver måned, at man har endelig udsigter til at køre på en positiv økonomi. Han forstår bare ikke hvordan en økonomi kører, når man ikke får udbetalt 30+ tusinde om måneden.
Lige nu trænger jeg til et kram, fordi jeg føler det som om alt det, som jeg stræber efter og arbejder for at opnå er blevet sparket ned og trådt på. Hvad er der galt med ikke at have tre millioner i banken? Med at have et stille og roligt liv med fritid og arbejde i rimelige proportioner? Med et hus med have, som ikke nødvendigvis behøver at være 400 kvm og med en masse flimmer?
“Hans forældre er jo nok ikke synderligt imponerede over hans økonomi”. Det kan sagtens være, jeg kan bare ikke se hvorfor. Han sidder ikke i bundløs gæld, det gør jeg heller ikke. Det kommer stille og roligt opad og vi skal nok ende med et plus på bankkontoen. Problemet er at hans forældre ejer jo værkstedet og Rico har jo det her hus til alt for mange penge, så de synes nok lidt at Thomas skulle have gjort det samme, have tjent bunker af penge i løbet af en kort årrække. Han valgte så i stedet for noget andet. Han har ingen penge, det er sandt, men han har heller ikke drastisk forhøjet blodtryk eller hjerteproblemer. Det kan godt være, at vi vil ikke kunne få os et hus der er så stort som Ricos, men vi vil kunne få noget, der passer til vores behov. De behøver ikke at rakke os ned, blot fordi vi ikke har tjent masser af penge.
Jeg er ked af det lige nu.
Undskyld for alt den negativitet, men jeg har altså haft brug for at få det ud.
I'm tesshedall on Ravelry.
Jeg så et rigtig interessant program på DR 1 i onsdags. Søren Ryge var ude og besøge en dame på 99 år. Det mest fantastiske menneske jeg længe er stødt på. Hun boede alene, var næsten døv og stiv i alle lemmer og led. Men klare sig selv det kunne hun, i et ganske roligt tempo – men alligevel. Hun kunne lige netop passe sin have, samlede æbler op selv om hun havde en stok i hver hånd. Ellers så sad hun meget på sin stol, kiggede ud, og tænkte vil jeg tro. Men det der var så fantastisk var, at hun var så fuldstændig tilfreds og enormt taknemmelig og med sådan en ro over sig. Hun havde det hun havde brug for, fuglesang, en seng at sove i og fred og ro. Jeg har tænkt på hende hver dag i denne uge – at den der jagt på fladkærms-TV, lækker bil, hus, have og holmegaard mm. Det er jo så uhyggeligt overfladisk – og hvor er det sundt at blive mindet om. Det der med lige at overveje, hvad der egentlig gør os glade her i livet.
Personligt bliver det ikke bedre for mig, end en gåtur i solskinsvejr med JC og Frigga. Og det er endda ganske gratis. Pudsigt nok ikke? : )