Alenedagen

I dag har jeg været alene hjemme.

Ikke helt af lyst, men heller ikke af nød. Jeg havde faktisk bestemt mig til at tage afsted med Thomas og hygge sammen med slænget i dag, men fik mig ombestemt i sidste sekund. Det betød til gengæld, at Zumzum  er kommet i lvl 73 (endelig) og vores hjem ligner igen noget, som ikke er blevet hærget af en orkan og en tyfon på sammen tid. Nøj, hvor lignede det bare Sodoma og Gomorra! Der mangler stadig en del, men nu er det mest oprydning og ikke rengøring af den værste skuffe. Det må Thomas tage sig af i morgen.

Fif kigger nysgerrigt ud på os, når vi går forbi ham, Tjalfe og jeg. Han er blevet frisk igen, tør jeg sige med en vis sikkerhed. Det er dejligt at se. Tjalfe har en fantastisk tålmodighed med mig, jeg har ikke lavet andet i dag end at sidde og spille pc, rydde op, gøre rent – og en lille lur blev det også til.
Han skal altså belønnes for det, men jeg ved ikke om jeg orker eller om jeg skal vente til Thomas kommer hjem og sende ham afsted.

Nu venter aftensmaden på mig, så jeg vil nyde den sammen med Pigen der legede med ilden. Det er altså den bedste måde at spise på, med en bog foran sig, så har man ikke brug for andet selskab. (Og ja, jeg er ved at læse den for anden gang, hvis nogen skulle spørge.)

This entry was posted in Bøger, Egern, Fra det virkelige liv, Tjalfe. Bookmark the permalink.

3 Responses to Alenedagen

  1. Anne says:

    En bog zusammen med lidt mad – perfekt kombi!
    Men at læse en bog for anden gang så hurtigt … du er rablende vanvittig, det finder ikke sted i mit univers. Jeg har aldrig læst en bog mere end én gang. Lige på nær “sådan får du 13 uden at lave lektier” Den har jeg læst fem gange, men den bliver man heller aldrig træt afl
    Men så fænger stig larson noget mere end camilla läckberg kan næsten regne ud :o)
    Kunne forresten se, i havde ringet i aften – vi har haft den mest tossede dag – vi havde nærmest igen planer men endte med at køre sådan her:
    Fra Vinderup (svigermors fødselsdag) til Silkeborg, til Brædstrup (hvor vi vist kom til at købe en bil) til Silkeborg igen og så til Århus (Linda + Mand bød på aftensmad, og så hjem til Silkeborg igen igen! Pyyyha – det er blevet til nogle kilometer i dag!

  2. Anne says:

    igen planer = iNgen planer – nu er det vist sengetid for mig.

  3. Anne says:

    Hvordan var Chess forresten??

Comments are closed.