Alenedagen

I dag har jeg været alene hjemme.

Ikke helt af lyst, men heller ikke af nød. Jeg havde faktisk bestemt mig til at tage afsted med Thomas og hygge sammen med slænget i dag, men fik mig ombestemt i sidste sekund. Det betød til gengæld, at Zumzum  er kommet i lvl 73 (endelig) og vores hjem ligner igen noget, som ikke er blevet hærget af en orkan og en tyfon på sammen tid. Nøj, hvor lignede det bare Sodoma og Gomorra! Der mangler stadig en del, men nu er det mest oprydning og ikke rengøring af den værste skuffe. Det må Thomas tage sig af i morgen.

Fif kigger nysgerrigt ud på os, når vi går forbi ham, Tjalfe og jeg. Han er blevet frisk igen, tør jeg sige med en vis sikkerhed. Det er dejligt at se. Tjalfe har en fantastisk tålmodighed med mig, jeg har ikke lavet andet i dag end at sidde og spille pc, rydde op, gøre rent – og en lille lur blev det også til.
Han skal altså belønnes for det, men jeg ved ikke om jeg orker eller om jeg skal vente til Thomas kommer hjem og sende ham afsted.

Nu venter aftensmaden på mig, så jeg vil nyde den sammen med Pigen der legede med ilden. Det er altså den bedste måde at spise på, med en bog foran sig, så har man ikke brug for andet selskab. (Og ja, jeg er ved at læse den for anden gang, hvis nogen skulle spørge.)