Min Camomille arbejder på fuld tryk. Det er lidt sjovt, for det er et stort projekt, som jeg faktisk er ved at gennemføre uden at have lagt den i kurven endnu.
Der plejer at være tidspunkter i mit strik, hvor jeg bliver inspireret af andet, har lyst til at strikke/starte noget nyt (dette bliver i de kloge kredse betegnet som “startitis”) eller bare synes at nu trænger jeg til en pause – men det har der ikke været med Camomillen. Den er stille og roligt vokset for mig og for at det ikke skal være løgn, er jeg allerede ved at tænke på garn, jeg kunne bruge til en Camomille nr to. Det har jeg nemlig i min stash – så det ville bare være win-win situation.
Men på samme tid er jeg klar over at selve det at jeg bliver ved, har kun delvis noget at gøre med at opskriften er dejligt nem og selv i de lange ret-rækker byder på afveksling. Garnet har også en del med det at gøre – for jeg havde jo flottet mig og købt et super lækkert garn, både den ene og den anden slags, til dette sjal. Og det er altså en fornøjelse at strikke med. Jeg blev også klar over at jeg vil gerne bruge lidt penge på at strikke med kid-mohair fremover, altså som en følgetråd til uldgarnet – det giver en skøn blødhed og puttethed til det færdige strik.
Jeg har ikke noget imod at bruge penge på min hobby. Jeg ved at mange tænker sit om det og synes at det er da tosset at købe så dyrt garn – men jeg nyder det. Og er det ikke i sidste instans det, det hele handler om? At jeg skal hygge mig, nyde det og glæde mig til at arbejde med det? Og det gør jeg!
Takie male pogadanko o moim szalu i o wlóczce, której uzywam. Bo ja doskonale wiem, ze jest to droga wlóczka. Ale mi sprawia przyjemnosc. I czy to nie wlasnie o to chodzi? Ze jak sie ma hobby, to ma to sprawiac przyjemnosc?
I'm tesshedall on Ravelry.