En travl afslutning.

Ikke fordi weekenden ikke var travl i det hele taget 🙂

Myrna holdt fest, og det var bare super hyggeligt at spise, snakke, hygge og finde ud af at alle vidste hvem jeg var – selvom jeg ikke havde en anelse om hvad de fleste af dem hed… Jeg fik også ros for Myrnas håndledsvarmere – for dem fik hun endelig. Nu har de ventet på hendes fødselsdag siden foråret.

Og siden jeg også har givet det sidste, sorte par væk i dag (Shella, svogerens au-pair pige har fødselsdag i dag, hun fylder 30), har jeg slået op til nogle nye 🙂

Faktisk har jeg slået op til to par, det ene bliver strikke traditionelt (tror jeg nok) og bliver tofarvet, fordi jeg har ikke nok af det lyslilla garn til et helt par, og det andet på pindene er rødt. Rødt som i “jeg har lige to nøgler rødt garn her og hvad kan jeg mon finde på med dem”-rødt. To nøgler og en lang nok rundpind er nemlig lig med muligheden for at strikke to håndledsvarmere på én gang!

Ta-daaah!

Godt nok tager det jo (tø hø) dobbelt så lang tid at strikke en omgang, men når det er strikket langt nok, så har jeg et færdigt par håndledsvarmere 🙂

Hvis det funker i det lange løb (og jeg kan ikke se hvorfor det ikke skulle), slår jeg op til endnu en håndledsvarmer, så jeg kan strikke begge lilla på samme tid også. Der er nu noget dejligt ved at være effektiv 🙂

Derudover har Thomas og jeg været aktive sammen. Vi har plukket og plukket, klippet og klippet og nu damper det lystigt på komfuret.

Vores Thekla er nu rimelig gammel og slet ikke pæn, men den får jobbet gjort på trods af den buede bund (for sådan en har hun også pådraget sig i sin lange levetid).

Snart er der dømt hyldebærsaft. Det bliver godt!

Oddalam w prezencie dwie ostatnie pary moich rekawiczek bez palców. Jedna pare dostala Myrna a druga Shella (au-pair), która ma dzisiaj urodziny. Dlatego zaczelam nowe – tym razem dwie naraz.

Oprócz tego zebralismy troszke czarnego bzu, który sie teraz gotuje. Bedzie dobry sok 🙂