En cykels memoirs…

ENDELIG tog hun sig sammen!

Det var nu jævnt kedeligt at sidde inde i det hersens skur, så det var godt at vi flyttede, så kunne jeg i det mindste stå ude og nyde det gode vejr.

Og så kom den der fyr, sådan en lille, skaldet én, og pumpede mit flade fordæk op. Som om det skulle hjælpe… Jeg kunne have sagt til ham at det var totalt spildt arbejde så længe han ikke fik det lappet.

Det fandt hun så også ud af til sidst. Og så fik jeg lov til at besøge cykelhandleren!
Det var fedt at blive kælet lidt for, få skiftet dækket, smurt kæden og blive pumpet op. Det var en hel wellness-tur 🙂

Og så sad jeg ellers i bilen resten af weekenden. Øv bøv og kedeligt…

Heldigvis kom hende ejeren på bedre tanker og jeg kom ud af bilen i går morges. Der var en anden cykel dér, helt vildt flot hvid én. Hun var da rar at snakke med.

Det viste sig at min ejer og jeg skulle på tur med en masse andre cykler. Jeg kendte dem slet ikke, men med mit nye dæk og smurte kæde følte jeg mig lige så skøn som alle de andre tilsammen.

Det var en skøn tur. Godt nok foregik det i gåsegang, men tempoet i flokken var god og jeg havde ingen problemer med at følge med.

Der var til gengæld flere andre, der havde problemer. Kæder sprang af flere gange, nogle gange flere gange på samme cykel (pinligt!) og der var tilmed en punktering! Heldigvis var det ikke super alvorligt og cyklen kunne fortsætte efter en omgang førstehjælp.

Vi fik en skøn pause i skoven og nåede da også helskindet tilbage på skolen, selvom hun trak mig det sidste stykke. Det var nu også en ret så stejl bakke må man sige.

Sådanne dage kunne jeg godt tænke mig flere af 🙂

Wycieczka w plener z uczniami z czwartej klasy – opowiedziana przez mój rower 🙂 (który nareszcie sie doczekal nowej detki i  paru kropel oleju w lancuchu…)

This entry was posted in Fra det virkelige liv. Bookmark the permalink.