Doven?

Jeg har kunnet se, at jeg skal til at skrive lidt mere.
Godt nok er dette her en privat blog, og jeg har ikke noget fra internettet til at komme og kigge (selvom jeg er lidt usikker på det alligevel – det kan jo være at nogle af de “gamle” fra historieholdet kommer forbi, jeg havde jo engang en historieside her), men – for lige at vende tilbage til tråden – jeg har selv inviteret nogle få til at kigge ind, og Anne kigger vist jævnligt ind (det er så dejligt at vide, at du følger med, Anne – nu mangler vi bare sådan en side til dig :), så jeg må hellere skrive noget, hvis ikke hver dag, så hver anden. Det går ikke at der er gået tre dage (!) siden jeg skrev sidst. Så hermed lover jeg mig selv, at jeg – når jeg kan – vil skrive på bloggen ofte, dog uden at overlæsse den.

Når jeg nu kigger på mine egne sætninger, bliver jeg ganske forbløffet, hvor dårligt stilistisk de er sat sammen i lige det her stykke… Jeg har opnået at skrive en sætning, dog med en masse indskudt, på fire og en halv linie!!! Min lærerinde ville vende sig i graven. Tænk bare, sidste år har jeg selv banket eleverne oven i hovedet, hvis de kom til mig med sådan en lang smøre 🙂 Godt man ikke er dansklærer længere.