Årets første…

Dem er der rimelig mange af i denne her tid, de der “årets første”.

De fylder mig med glæde og en smule overskud, så de er velkomne allesammen, er de 🙂

I går mødte jeg for eksempel årets første mariehøne!
Frøken Evigglad vandrede rundt i skovbunden, da jeg var ude og gå med eleverne fra første klasse.

En tilfældig beslutning, affødt af sol udenfor vinduerne på lærerværelset i pausen. Jeg var færdig og done with og kunne bare ikke forestille mig at føre to timer igennem, hvor jeg skulle være på, så en solskinstur i skoven var lige det, der passede mig allerbedst 🙂

I dag havde jeg så en anden af “årets første” – årets første slentre-gennem-gågaden-og-hygge-med-Thomas-tur. Han brugte 25 kroner, jeg en del mere.

Hvilket faktisk ikke passer, for det er faktisk ham, der betalte for de to Poul Pava dåser med termokop indeni (nogle, jeg synes er rigtig søde, men plejer at koste en bondegård, her fik jeg en fin dåse og en termokop for 30 kroner tilsammen – det er noget af et bargain).

Og det også er ham, der betalte for den fine porcelæns-fnø (det er altså Thomas, der sagde at det er en fnø) med Tom, der lige nu hænger og pynter på min væg i stuen. Fnø oversat: ting, man absolut ikke har brug for!

Det har jeg heller ikke, men Tom ser så sød ud med dette ansigtsudtryk 😀
Så den kommer til at hænge/stå og pynte skønt på en af væggene, når vi engang flytter. Væggen her er rigtig, rigtig grim, uanset pynten, så jeg glæder mig til at få den udskiftet snart! Fnø’en er  købt i Botex Home i Randers‘ Outletbutik – det er en skøn butik, de har altid noget sødt og skønt og overraskende i butikken.

Det er det, jeg bliver allermest ked af, når vi flytter – jeg kommer til at savne Randers. Den sjove, hyggelige, flerdelte gågade, det store bibliotek og flere af butikkerne her. Farm Mountain, en kaffebutik ud over det sædvanlige, hvor man – ud over kaffe og alt der sig dertil hører – fører både lækre specialiteter, sjove påfund og designvarer fra alle verdenshjørner. Botex Home, som har givet mig flere gode grin og gode idéer samt nogle fantastiske gaver at give. Butik Big Beauty, hvor man fører lækkert undertøj i min størrelse uden at kræve en lille tusindkronelap for en bh. Og FarmLand, butikken med alt til dyr samt venligt og hjælpsomt personale (i modsætning til nogle andre dyrebutikker, vi har lært at kende).

Det er lidt sjovt, at man nogle gange går ind i en butik ikke med tanke på noget bestemt, men bare fordi man kan lide butikken og dens personale og håber på at de måske har fundet på noget nyt at sælge, som man kan lide. Det er der, hygge er i shopping.

Alligevel er det hele jo ikke så skidt, for jeg har lært en dejlig by at kende og vi kunne sagtens tage en tur til Randers engang imellem bare for at ose lidt og hygge i den gamle, smukke gågade.

Jeg har faktisk ikke fortalt om alt, jeg har købt. Jeg har nemlig fundet en skøn og fjollet lille ting i Botex (en rigtig fnø-fnø), men det må forblive en hemmelighed lidt endnu, fordi der er også købt én til svigermor og hun skal jo ikke snydes for en overraskelse, vel?

Thomas kiggede på den og rystede så meget på hovedet, at jeg var en overgang bange for at han skulle ryste noget løs derinde… 😉

Pierwsza biedronka, widziana na wycieczce do lasu razem z pierwsza klasa wczoraj.

Kubki (bo kupilam dwa) termosowe, razem z puszkami w których zostaly kupione.

Porcelanowa tabliczka/obrazek na sciane, bo Tom ma na niej taki wspanialy wyraz twarzy. Czy mordki, chyba nalezalo by powiedziec 🙂

I troszke gadania o tym, ze jedno czego bedzie mi brakowalo, jak sie wyprowadze z Randers, bedzie Randers i niektóre z jego sklepów i sklepików. Fajne sa.

This entry was posted in Fra det virkelige liv. Bookmark the permalink.