En ugidelig dag i dag

I dag fik jeg ikke lavet noget fornuftigt – eller næsten – jeg fik limet næsten alt fast i mine ikoner (både dem, der er på siden og de andre med grønt midte, jeg lavede senere) – tak for limpistolen, skat 🙂 og så fik jeg lyst til at male mine tånegle. Det er hermed også blevet gjort. Den eneste grund til at jeg ikke maler mine fingernegle også, er fordi jeg er overbevist om at lakken ville blive ødelagt mens jeg sov. Det ville ikke være første gang. Må vente til i morgen. Ellers slappede jeg af, fik nusset godt om hunden, hvilket det stakkels kræ trængte til, og hyggede sammen med Thomas. Det var godt nok verdens mest afslappede ting, at få nusset sit hår mens man bare ligger godt og slapper af…

Jeg var godt irritabel og nogle gange også gal i skralden i går og i dag. Min teori passer altså, hormoner kan forvandle en kvinde til en heks – jeg har fået menstruation. Det viser sig i at jeg ikke gider at diskutere ting, bliver meget nemt sur og gal, og det eneste fornuftige, jeg kan foretage mig, er at gå væk, så jeg ikke kommer til at skrige, råbe og slå om mig i vildskab. Heldigvis har jeg fået en lille indbygget alarm, der siger, at jeg skal forføje mig væk fra irritationsstedet/personen, og Thomas er nu altså en engel nogle gange, for han har gjort alt hvad han kunne for at jeg blev mere afslappet – hvilken jeg er ham evig taknemmelig for. Håber bare at jeg ikke vil være så irritabel i morgen, for jeg har trods alt ansvar over for disse stakler, som bliver lukket i et klasseværelse sammen med mig.

Er ellers ved at lytte til Pigen der legede med ilden, gerne mens jeg spiller WOW eller laver noget kreativt – er nok snart igennem den, Lisbeth er på vej til sin brors postkasse.

Tja, jeg må nok snart bestemme, hvad jeg vil med børnene i morgen… Det er vist ved at være på tide, når nu klokken er 22.15… Og så må det være visselul og i seng 🙂 Natnat.

This entry was posted in Fra det virkelige liv. Bookmark the permalink.