Svigermors julegodter

Jeg fik tilsendt et billede i dag 🙂

Det ser godt ud, gør det. Men om jeg så får lov til at smage? Næ, nej, så må jeg komme derover først, for Thomas gider ikke at tage en lille pakke med hjem til mig, det gider han ikke, nej!

Han får kul i julegave…

Herhjemme ligner det Jerusalems ødelæggelse, det holdt hårdt for at få maden klar til julefrokost i går, og kage og det hele – og når opvaskeren samtidig brokker sig og ikke vil pumpe vand ud, så er der problemer i sigte. Det hjælper heller ikke på det at hunden åd alle champignonerne (et helt kilo!!!) og en del leverpostej i går 🙁 Jeg væltede nemlig ned ad trappen med leverpostej og svampe i en bradepande, hvorpå der lå bacon i en pose (heldigvis!) og en kage, jeg har bagt som præmie til nogle elever…

Spørg bare om jeg var træt af det. Ja, det var jeg! Heldigvis gik det alligevel, Tjalfe ryddede op (selv her til morgen var der et par champignoner, der skulle udryddes), jeg fik sat leverpostejer, der var tilbage, i et nyt fad og baconen skete der ikke noget med, den var nemlig i en pose. Gud ske tak og lov over at jeg ikke satte den sammen med alt det andet i bradepanden! På den måde var det kun kagen, der er træls, jeg skal have bagt én igen. Det dog først efter ferien.

Tesciowa robila czekoladki, a Thomas nie chce mi nawet przywiezc na spróbowanie. Swinia. Dostanie kawalek wegla na prezent 🙂

Wczoraj robilam pieczarki do pasztetu na nasz julefrokost w szkole. Pasztety ladnie w brytfance, naokolo pieczarki a’la Irka, tyle ze bez cebuli, na to sreberko, a u góry lezalo ciasto dla uczniów (bo wygrali konkurencje) i bekon w woreczku.

No i wypitkowalam sie na schodach, ze az echo poszlo. Ciasto w drobny mak, pieczarki po calych schodach, czesc pasztetów tez, jeszcze w jeden wdepnelam, jedno co z tego nieszczescia wyszlo bez problemów, to bekon w woreczku. Oj, ale bylam nieszczesliwa.

Nie zla, tylko wlasnie nieszczesliwa. Ja sie ucze teraz sluchac co sie we mnie dzieje i reagowac odpowiednio, zamiast na wszystko reagowac zloscia, jak to mam w zwyczaju.

Udalo mi sie czesc pasztetu uratowac, nie wylecial z brytfanki, drugi tez dal sie, tylko musialam czesc odkroic i dolozylam jeszcze troche wlasnego pasztetu. Trzeci, ten wdepniety pasztet, zje pies. Nie zmarnuje sie. Bekon na wierzch i fajnie jest a pieczarki pies zjadl. Cale kilo. Tylko ciasto bede musiala upiec nowe, ale to juz po feriach.