Besøg

I dag har vi tilbragt en meget fornøjelig dag sammen med Anne og JC med Frigga og Tao. Nøj, det gik for sig, da de opdagede jordegern! Fif var fra starten lidt forsigtig med de to nye hunde, men da han fandt ud af at de heller ikke kunne komme gennem nettet, blev han lige så uforskammet over for dem som over for Laurits. Det er altså ikke god tone at sidde lige foran næsen på en border terrier bare for at mobbe den!

Jeg skal altså finde ud af hvilken frisure jeg skal have mig, men har stadig problemer med at finde ud af hvilken ansigtsform jeg har. Det er altså ikke nemt, det der med skønhed!

Tror at lige nu trænger jeg til at sidde lidt og lytte til en lydbog og kigge lidt på mine ikoner. Jeg fik malet baggrunden på dem alle tre, og det tror jeg ikke behøver at blive rettet, men de sorte i midten skal have en kærlig hånd – man kan se lidt af det hvide nogle steder. Og så skal jeg jo finde ud af hvordan med det sølv (eller skal det i stedet være kobber? Jeg har jo begge dele.).

Fik lavet Margarita-is igen i dag. Den behøver slet ikke at bruge så mange lime, jeg brugte 3 lime og ½  af en lille citron til ½ liter fløde i stedet for en 5-6 stk lime. Det gjorde isen lidt blødere i karakteren, men jeg vil påstå at man bedre kunne ane tequilaen bagved, hvor man kun kunne smage lime sidste gang.
Nachos var også godt, selvom jeg var ikke tilfreds med salsaen og guacamolen. Salsaen var for stærk og guacamolen manglede salt. Man kan ikke gøre det perfekt hver gang. 🙂

This entry was posted in Egern, Fra det virkelige liv, Malerkunsten, Spiseligt. Bookmark the permalink.