I dvale

Det bette pus…

Jeg fandt Musen liggende helt krøllet sammen ovenpå dens rede. Jeg var så sikker på at den var død 🙁 Den bevægede sig ikke, den var kold og vi kunne ikke mærke noget som helst livstegn far den.

Alligevel tog Thomsen den op og begyndte at varme den lige så stille op mellem sine hænder. Jeg fik lov til at få tjansen bagefter – det var helt underligt at stå der med et lille væsen, der på rimelig kort tid gik fra helt kold og ubevægelig til et levende, åndende, varmt dyr. Man kunne mærke hvordan kropsfunktionerne gradvist kom tilbage 🙂

Vi skyndte os at få taget nogle billeder, for det er vist første og sidste gang, vi får lov til at se et egern så tæt på med så mange detaljer – normalt løber de jo rundt og det er umuligt at se dem rolige på tæt hold 🙂

Imens den blev varmet op (det sidste stykke tid i en lukket faunaboks på hø), rensede jeg buret. Det var en kærkommen lejlighed, da Musen er ikke tryg ved os ligesom Fif er, og derfor vidste vi ikke helt hvordan vi skulle få den fanget for at give buret en ordentlig omgang. Det har det trængt til. Nu er det friskt og rent og er kommet ind i stuen, for sådanne overraskelser vil jeg helst undvære i fremtiden. Fif er også flyttet tilbage til stuen, så den er blevet en smule mere trang. Nu kommer vi alle hinanden ved 🙂

Vi har set Musen siden den kom ind i stuen, den ser ud til at have det godt. Jeg venter med at være helt rolig, da jeg ved at det kan være traumatisk for et dyr at blive vækket af dvalen. Tror dog at vi har en fin Mus og at den vil nu blive endnu mere tryg ved os, når den har os på tæt hold hver dag.

Znalazlam Mysze lezaca bez zycia, ale okazalo sie ze tylko sie zahibernacjowala (to sie chyba zypelnie inaczej nazywa). W kazdym badz razie troszke ciepla i troche czasu i Mysza byla znowu zywa.

A w miedzyczasie wyczyscilam klatke i przenioslam ja do duzego pokoju. Teraz jest nam wszystkim cieplo, i ludziom, i psu i wiewiórkom. A w reszcie domu jest lodownia.