Hvad er det lige, det bette kræ ikke forstår?
Man bider ikke mor! Det gør man bare ikke!!!
Denne gang ventede jeg ikke til vagtlæge-tid, jeg ringede efter pennicillin med det samme.
Allerede nu (og det er 10 minutter efter biddet), kan jeg se at både kradsemærket og biddet er hævet op og området, hvor han bed er blevet rødt. Det hele klør også ind af en kant…
Og her ville man være en god mor og fylde korn/solsikkekerne depoterne op og give ham et saftigt æble lige fra træet… Efterårs-vrissenhed er ikke af den gode slags.
Gad vide om de egernbid (det er jo det tredje bid, hvor jeg skal bruge medicin) har noget at gøre med at jeg så pludseligt er blevet så allergisk over for kat?
Og forresten:
Kan du se hønsene? Der var nok en otte, ti stykker, men de nåede desværre at gemme sig i buskene, de fleste af dem 🙂 Billedet er også taget gennem en ikke alt for ren rude, så kvaliteten er ikke den bedste.
Det er sjovt, som jeg er blevet mere opmærksom på de fritlevende dyr, siden jeg flyttede herud, hvor man kan møde dem så ofte. Både ræven, rådyrene og fasaner er blevet en del af min hverdag, men jeg holder aldrig op med at forundres over dem. Jeg er nok så vant til tanken om at dyrene har behov for vores hjælp, at jeg slet ikke kan forstå hvordan de kan leve sådan – uden madskål og et varmt sted at sove. Og alligevel kan de, og klarer sig glimrende. Naturen har sine egne måder til at varme dem, fodre dem og sørge for dem – og også at dræbe dem, hvis der er behov for det. En forunderlig og fantastisk ting, naturens orden.
PS. Det er vist meget godt at jeg ringede til lægen – bid-området hæver nu meget tydeligt op. Dumme egern, dumme, dumme egern!
Wiewiórek mnie ugryzl, i od razu zaczelam puchnac… :/
Diabli wiedza co z takim zrobic, jesienno-zly sie zrobil i bedzie lepszy dopiero na wiosne.
I zrobilam zdjecie kurom fasanowym, osiem chyba ich bylo, ale zdazyly sie schowac.
I'm tesshedall on Ravelry.