En sejr over mig selv!

Det føles det faktisk som!

Billederne har intet med det at gøre, men de ser flotte ud og jeg trænger til farver 🙂

Vi har på skolen fået at vide at vi må gerne købe vores små Eee computere (billigt), hvilket jeg faktisk meget gerne ville gøre. Det sparede mig for en del bøvl med at undgå medieskat (påduttet alle lærere med noget som helst, de skal bruge til at forberede sig på, det er da fantastisk at de ikke har sat skat på blyanter og papirblokke endnu) og det ville være lækkert med sådan en lille maskine jeg kunne eksperimentere lidt på. Som sagerne står nu, tager jeg simpelthen ikke Eee’en med hjem, da jeg ikke vil betale medieskat og derfor bruger jeg den ikke til noget, fordi jeg forbereder mig hjemme.

Nå, ja. Snakken har gået siden foråret om at vi får lov til at købe de pcer. Nu får vi lov og jeg går ind på kontoret for at købe Eee’en, men jeg får at vide af viceren at jeg skal først tjekke at Christina, som jeg var vikar for sidste år, ikke mangler én, for det er måske hendes jeg har. Det er det ikke, hun har sin egen. I dag (to dage efter det med Christina) siger han så til mig at de må altså sætte en linie og at jeg ikke må købe den fordi jeg ikke er fastansat. Nå. Ok. Nu siger du det. Jeg var absolut ikke tilfreds og ret så ked af det, men hvad skulle jeg sige? Jeg vendte mig om og gik.

I pausen snakkede jeg med nogle af de andre lærere, hvor det kom på tale og jeg kunne mærke at jeg var stadigvæk meget utilfreds og at det kunne ende med at jeg blev rigtig gal og “gik og mumlede i krogene” hvis jeg ikke passede på. Det var faktisk faretruende tæt på, fordi jeg kunne mærke at hver gang jeg kiggede på viceren, blev jeg sur. Og det er bare ikke den gode måde at tage på weekend på.

Jeg blev enig med mig selv om at det skulle det gøres noget ved, så jeg rejste mig da det ringede ind til timen, gik hen til viceren og sagde stille og roligt og pænt at jeg faktisk syntes at det var lidt dårligt, de har håndteret det her, for først må jeg, så skal jeg tjekke med Christina, så må jeg slet ikke. Jeg var bare ikke tilfreds og det skulle han have at vide.

Er du vimmer, hvor er jeg glad for at jeg har gjort det!!! Det var faktisk en stor overvindelse fra min side af, for jeg har en tendens til at brokke mig til andre eller/og lade det sidde i maven og lade surheden ødelægge min dag. Det gjorde den bare ikke i dag! Jeg var lidt “bzzz” lige efter jeg har sagt det, men fem minutter efter var jeg fin igen og – det vigtigste – da viceren kom senere for at snakke med mig, blev jeg slet ikke sur af at se på ham eller noget som helst!!! 😀

Han kunne godt se hvad jeg mente og vi blev enige om at se om jeg kunne få én når alle lærere, der ville have én, havde købt. Vi fik snakket og jeg er bare så tilfreds med at jeg gik over for at “sige surheden ud” direkte til ham. Lige meget om jeg får købt den Eee eller ej, har det været en rigtig god lektion for mig og jeg er

BARE SÅ KOLO-ENORMT STOLT AF MIG SELV!!!

HURRA FOR MIIIIG!!!!!

Mialam dzisiaj maly problem w pracy, który prawie ze zepsul mi caly weekend (bo ja sie potrafie o takie cos dlugo gniewac), ale zrobilam cos, z czym bardzo ciezko mi idzie – poszlam do viceinspektora, (z którym byl problem) i powiedzialam mu spokojnie, ze bardzo mi sie nie podobal sposób, w jaki on zalatwil te sprawe. I ze on o tym powinien wiedziec. I poszlam. Przez pierwsze piec minut po tym bylam troszke “bzzz”, bo chyba jeszcze tak nigdy nie zrobilam, ale potem mi przeszlo, i – co najlepsze – przeszla mi cala zlosc! 😀 Jestem dumna z siebie! 🙂 (A zdjecia nic nie maja z tym do czynienia, ale sa ladne.)