Et rent hjem. Ahhhh……
En glad hund. Heller ikke at foragte.
Friske jordbær i müslien. Var du klar over at jordbær åbenbart er behårede?
En kop kaffe med kyskage. Goood kaffe. Gooooood kyskage 😉
Og så er der intet andet at lave end at vente på Thomas. Vaskemaskinen snurrer, opvaskemaskinen er tømt og jeg føler mig glad og veltilpas i mit dejlige, rene hjem. Man kunne godt vænne sig til det, men desværre er det i en kategori der hedder “Uopnåelige drømme” på grund af vores dovenskab. Jeg regner dog med at vi kan holde det i et stykke tid – vi har fundet ud af at det er meget nemmere at holde orden end at skulle rydde op forfra hver gang.
Da jeg kom hjem tidligt (!) fordi ejendomsmægleren skulle komme klokken 14 og jeg ville gerne tage hunden med ud at gå mens de gik igennem lejligheden, viste det sig at ejendomsmægleren allerede havde været der, fordi vores udlejer lavede aftalen om – han havde glemt at han skulle spille Skt. Hans golf. Åbenbart fik Tjalfe lov til at hilse på mægleren og komme udenfor til Elvira, mens de gik igennem lejligheden. Ingen problemer whatsoever, fik jeg at vide. Det var dejligt, da jeg var ikke helt sikker på hvordan han ville reagere på fremmede i eget hjem mens vi var væk. Det er jo ikke alle hunde der reagerer positivt på den situation og vi havde ikke prøvet det før med fuldkomment fremmede mennesker.
Lige nu ligger han og slapper af på trappen. Der – må jeg sige – har jeg fundet noget positivt omkring to-etagers huse: Man kan altid finde en kold spot om sommeren (og en varm om vinteren). Det er dejligt, da der er begyndt at være for varmt for mig allerede.
Man skulle næsten gøre ligesom ham 🙂




