Århus i dag

var en våd fornøjelse… Her er udsigten ud af bilens vindue, da jeg efter turen gennem byen (med en masse larmende biler omkring mig) landede ved siden af domkirken.

Heldigvis har Thomas efterladt sin læderhat i bilen 🙂 Jeg kom gennem gågaden helskindet – eller man skulle måske sige tørhovedet 🙂

Turen bød også på andre oplevelser. Denne her er kun for de indviede (og det er ikke laksen, man skal kigge på):

Denne her for fans af halvfjerdserne (var det ikke der, de var?…)

(Jeg så en hel lille butik fyldt med dem i Bruuns Galleri!)

Og denne her for hyggens skyld:

Den var go’! Det var lige den halve times afslapning, jeg og mine ben trængte til midt på dagen 🙂

Jeg fik ordnet det jeg skulle i byen. Fik afleveret tasken (selvom det første ekspedienten sagde til mig var at jeg skulle snakke med hendes chef, som kom ind halv to… (Nej, søde ven, jeg er ligeglad med at din chef kommer først ind halv to, du skal tage imod denne reklamation, det er derfor du er ansat…) og fik købt syv toppe, seks sorte og en hvid. Regner med at nu har jeg nok 😀

Fik desværre ikke købt den Kenwood maskine, jeg tog efter til Metro. De havde ikke flere. Jeg var lidt ked af det fordi jeg havde sådan set allerede bestemt mig for at hvis den så godt ud (ikke var vakkelvorn og sådan), så skulle den med hjem. Hende der var ansvarlig for afdelingen havde en anden én, hun kunne tilbyde til samme pris, men den ville jeg ikke have, da den havde en røreskål på kun 4,6 liter i modsætning til den “rigtige” som har en røreskål på 6,7 liter. Det er det, der gør maskinen værd at eje, at man har en røreskål stor nok til en stor portion og ikke skal lave tingene ad flere omgange.

Thomas prøver nu på at finde én på nettet. Måske kan vi skaffe den til fornuftig pris et sted. Ellers må det vente til den igen kommer på tilbud et sted.

I stedet for køkkenmaskinen kom jeg hjem med en kvart parmaskinke, krydderier, egernmad og morgenmad til Tess. Samt rabarber. Jeg vil have en dessert i aften med rabarber. Det er lang tid siden… Noget rabarber, masser af sukker, noget smuldrekage og en stor klat flødeskum ovenpå. Mums.

This entry was posted in Fra det virkelige liv. Bookmark the permalink.