Foråret for fuld vigør!

Hver dag kan jeg se sommeren komme endnu tættere på. Det er egentlig fantastisk hvor meget mere natur man lægger mærke til når man bor i en skov 🙂

Det kribler og krabler rundt omkring os. Bøgen mister gamle blade og udvikler lange brune spidse knopper, hvor de nye, friske blade- er jeg ganske sikker på – venter spændt på at få lov til at komme ud.

Anemonerne er gået amok. Det smukkeste syn møder mig når jeg går ud med hunden. Det får bare det indre smil frem.

Æbletræernes knopper er bare så, så klare til at springe ud. Nogle af bladene titter faktisk lige så forsigtigt frem, bare en milimeter eller to.

Det underligste af alt er dog at min hund valgte i går at stoppe op på vejen og gumle lidt græs. Bare fordi kan kunne. Skøre hund. Godt han ikke tygger drøv endnu…

God tirsdag til dig 🙂

This entry was posted in Haven og natur, Tjalfe. Bookmark the permalink.