Som bekendt har vi en lillevuf. Han var noget så uforskammet i går aftes og ville ikke lægge sig til ro oppe i stuen. Det var ikke fordi han skulle ud, det havde han været lidt forinden. Men umulig var han altså.
Det tog os en del tid at finde ud af hvorfor, men det hele blev åbenbaret da jeg åbnede døren for at gå ud med ham – måske havde han dårlig mave?
Han løb nemlig ned ad trappen, hele vejen ned til afsatsen, tog sit lammeskind, lagde sig ned og begyndte at sutte på det. Jeg kunne ikke andet end at grine og sætte mig ned til ham og nusse ham lidt 😀
I'm tesshedall on Ravelry.