Katastrofeopbremsning.

I dag skete der næsten noget meget, meget slemt. Heldigvis var der ingen døde eller tilskadekomne, der var kun et par bremseskiver der fandt ud af hvor godt de duede.

Da jeg kørte på arbejde i morges, gennem skoven, så jeg pludseligt noget småt og næsten sort, der begyndte at løbe over vejen. Det viste sig at være et egern. Jeg bremsede lidt men var sikker på at egernet nok skulle komme over inden jeg nåede dertil, så der var ingen alarm.

Problemet viste sig først da jeg fandt ud af at egernet havde sin kæreste med. Det andet egern, som begyndte at løbe fem sekunder efter, ville nemlig ikke kunne nå over inden bilen kom. Jeg stod på bremsen og kunne se hvordan det lille dyr dukkede sig helt og dækkede sig med halen, som for at skærme sig vor bilens ødelæggende kraft. Det står i øjnene på mig. Heldigvis valgte egernet at dukke sig midt imellem mine hjul, så selvom jeg rent faktisk kørte over det, skete der intet med det. Så store er egern der ruller sig helt sammen heldigvis ikke.

Jeg fik bremset færdig, så ud af ruden til venstre og så ét egern i krattet og ét siddende på asfalten en halv meter fra bilen mens det kiggede undersøgende på mig. Det var næsten som om det ville sige “Det var nu sødt af dig at bremse, gamle jas, det kunne have endt ret så galt”, før de begge to forsvandt i krattet, garanteret for at lave egern-stuff, som mennesker ikke aner noget om. (Måske for at dele et par nødder, måske endda for at lave små egern, hvem ved? ;))

Jeg var glad for at det endte sådan –  jeg ville have hadet at berøve så sødt et dyr en dejlig kæreste, som det garanteret lige har fundet. På den måde er både jeg og de glade 😀