Torsdag aften

Her er blevet mørkt igen. Aftenmørkt. Men det gør ikke noget.

Jeg nyder de øjeblikke, hvor naturen minder mig om at nu er det snart nu. Nu er det ved at være forår – på trods af kulden, sjappet og sneen – solen har fået magten igen. Verden er reddet. Fimbulvinteren er endnu ikke blevet en realitet, selvom det føltes sådan engang imellem.

Jeg nyder solen og den blå himmel. Nyder selv frosten, for den er igen blevet frisk og crispy uden at være alt for stærk og påtrængende. Og jeg kigger efter små forårstegn hver gang jeg er ude at gå med vuf.
Har ikke fundet nogen tydelige nogen endnu, kun bitte, teeny tiny nogen, men skal nok informere om det når jeg gør – og det med stor rabalder 🙂 Det er der til gengæld andre i bloglandet, der har, det ved jeg.

Glæder mig til mit årlige “første vintergækkere fra Thomas” ritual. Kan næsten ikke vente!

Anne har ret, blomster i huset gør tingene meget, meget nemmere. Jeg bliver stadig glad hver gang jeg kigger på al den gule glæde, jeg har skaffet for små 18 kroner i vores rema. Hele tre bundter af glæde, det er nok til at udfylde to vaser, så jeg kan sprede glæden lidt mere – den ene vase står ved min skærm, og den anden på et så usandsynligt sted som på køkkenbordet. Den putter sig lidt under skabet og ser så yndig, så yndig ud. Skal have taget nogle billeder af blomsterne i dagslys, det bliver de meget lysere og friskere af. Lampelyset gør dem mere “honningy” frem for frisk forårsgul.

Savner nu faktisk også mit værelse – eller rettere, ikke så meget mit værelse, som muligheden for at arbejde med den her:

Kan I huske den? Jeg havde næsten glemt den, men fandt den frem forleden dag, rullede den ud og ønskede at kunne gøre den færdig. Den er jo klar – bagsiden er sat på, vattet sidder imellem – jeg skal bare kunne quilte den.
Ved ikke helt hvordan endnu, det har jeg ikke bestemt, men frihåndsquilting bliver det. Noget med store ting i, blomster, blade, måske sommerfugle. Har fået mod på at prøve, men det er lige nu så koldt nede på mit værelse at jeg næsten ikke kunne mærke mine fingre efter at have sat nogle sikkerhedsnåle i quiltet. Det er et trick, jeg lærte på nettet – på den måde kan man arbejde med og flytte quiltet bekvemt uden at være bange for at komme for tæt på nålene og blive stukket.

Glæder mig derfor også til at starte på mine forsøg med quiltning – for den her quilt fortjener snart at indtage sin retmæssige plads på vores seng. Ja nemlig ja.