En pakke kom i dag…

DSC00316

Inde i pakken var der to nøgler af det sorte/hvide/grå chenillegarn, tre nøgler af det grå/grå/grå chenillegarn, én enkelt nøgle af Opal strømpegarn i farven “Papagei” (det er så stærkere i farven end billedet på Marknos hjemmeside viste) og otte nøgler af kid mohair i en rødbrun nuance, som jeg synes vældig om (farven altså). Garnet er derimod ikke så blødt, som jeg havde forestillet mig, så jeg håber på at det bliver blødere når det bliver vasket. Det må jeg vente og se, for det kan for så vidt først vaskes når det er blevet strikket. Måske kunne jeg lave en lille prøve? Jeg skal kun bruge 6 nøgler garn til projektet, jeg vil arbejde med (en Ente). Der er hele to nøgler at tage af…

Garnet blev købt hos Markno. De havde indtil i går aftes et stort udsalg af mange forskellige garner, da de omstillede sig til en økologisk garnbutik, så jeg fik alle nøglerne undtagen Papagei for 10 kroner stykket. Nu er der sat en begyndelse af et tørklæde til Thomas (måske) sat på pind 9. Den skal bestå af de fem nøgler chenillegarn, skiftevs grågrå og sorthvid. Jeg skal være på skolen fra 8.15 i morgen indtil klokken 19, så mon ikke jeg når at komme ret langt med det?

DSC00318

This entry was posted in Kvinde med pinde. Bookmark the permalink.