Og så alligevel…

Jeg håbede og håbede og håbede sådan at jeg ikke ville blive syg denne jul, men desværre undgik jeg det ikke. Lige nu sidder jeg ved pcen med snot i hele hovedet, upakkede gaver og et hus, der skal gøres rent, for den 26. kommer hele den Knudsenske pukkelryggede til julefrokost. Vi har fået købt ind og Thomas lovede at det er ham, der får lavet maden, så jeg kan tage det nogenlunde roligt efter juleaften og behøver ikke at skynde mig hjem som en gal (som om det var muligt i det vejr…). Jeg agter at hygge mig med min familie den 25. Ja nemlig ja. Det er super lang tid siden jeg har været hjemme.

For at være helt ærlig tror jeg ikke at det har været så meget skolen, jeg blev syg på grund af. Det er vist bare en portion snot og forkølelse, den kom på grund af vejret. Det kan fange enhver stakkel, lige meget om det er fortjent eller ej. Det ville bare have været rart om jeg ikke behøvede at gøre rent i dag 🙂 Man kan ikke få alt.

I dag fik jeg et chok, da vi var ved at købe ind til frokosten. Kristian har bedt mig om at købe gaven til Alicja, og jeg glemte ALT om det indtil klokken 11.30 i formiddags. Det var godt at den kom mens vi allerede var ude at køre og ikke efter vi var kommet hjem. Og tænk bare hvor pinligt det ville være hvis jeg havde glemt det helt! Uha uha uha.

Ellers er julegaverne købt, og det vist til hele familien. Mor og far, min søster og bror er klaret. Det er godt nok kun min bror og far, der får for den mængde penge, jeg havde beregnet, men pyt med det. Det blev kun 150 over det budgetterede og jeg er tilfreds med alle gaverne.

Jeg fik også købt den fra min mor og far til mig. Den bliver jeg rigtig tilfreds med, tror jeg. Jeg misunder nemlig Thomas hans og låner den lige så snart jeg kan. Ja, mor er ikke så glad for at skulle købe julegaver, så både min søster og jeg køber vores gaver selv. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så køber min søster gaven til min bror – hun er sådant et sødt sjæl. Noget siger mig at hun har brugt alt for mange penge på gaverne også i år ud fra den mængde gaver, hun har bedt mig om at tage med. Når jeg nu alligevel kører i bil og hun tog toget, kunne jeg tage dem med, så hun ikke skulle slæbe det hele.

Thomas har – stik imod traditionen – købt gaverne FØR den 23. De sidste blev købt i går, delvis af mig (dem til hans far og Anna) og delvis til mig, for det han ville gerne give mig ville han ikke alligevel og så måtte han finde på noget nyt i en fart. Det er ret så hårdt når man mener at man vil kun give gaver, som den anden person ikke ved at hun ønsker sig og hvor de derfor ikke står på hendes ønskeliste. Jeg er lidt spændt på hvad han har fundet på. 🙂

Min gave til Thomas er noget som han ønsker sig, men totalt uinspireret fra min side af. Det eneste, som er en smule inspireret er noget som jeg ikke ved om han vil kunne lide. Jeg er lidt spændt på den.

Gaverne til The Knudsens er også på plads. Jeg gik vist lidt meget amok med en gave til Anna, men endelig fik jeg lov til at købe børnetøj i H&M. Jeg havde ellers fundet den sejeste og lækreste kjole til Iben, men det mente Thomas at “det jo slet ikke var ham” at give sådan noget. Han havde altid hadet at få bløde pakker til jul – ja, selvfølgeligt, han var jo en dreng. Hvilken pige ville ikke blive himmelråbende glad for en flot, lang prinsessekjole i rød, med puffet nederdel og Hello Kitty mærke på? Det er jo det bedste af det bedste når man er fire år! Men nej. Det ville han ikke. Så måtte jeg jo udleve min børne-indkøbs-trang på tøj til Anna. Er meget tilfreds med det, jeg fik købt.

Der kom lige en pause i skriveriet og i den fik jeg pakket gaverne ind 🙂

Hold da helt ferie… Godt nok er der både gaver til og fra os her til begge familier samt gaver fra min søster, men alligevel er det en imponerende stor bunke. Nu skal den deles i to, så de rigtige gaver kan rejse med den rigtige bil det rigtige sted. Vi kan jo ikke tillade os at gøre ligesom en vis skaldet person som afleverede gaver til sin kæreste ovre hos Myrna sammen med gaven til Thomas og var nødt til at køre fra Lemvig til Struer efter dem 🙂

Og så jeg husker det – hvis vi ikke ses i morgen:

GOD JUL ALLESAMMEN!