Det er bare så smukt derude

DSCF4850

Jeg er stadig syg og har ondt i halsen, men alligevel kunne jeg ikke dy mig for at tage støvler, halstørklæde, en vinterjakke og Thomas’ russerhue på og så gå en tur med Tjalfe. Endelig noget at fotografere! Det har været så trist her på det sidste, jeg gad ikke at tage billeder af sort mudder og bare træer. Og når det nu var så indbydende smukt 🙂 Mor har altid sagt at selv når man er syg, har man godt af en frisk gåtur og frisk luft!

DSCF4848

Kameraet skulle også med på turen. På den måde har jeg en glad hund, en glad hjemmeside (faktisk to, for lillevuf får hele fotoreportagen) og en glad mig – omend med ondt i halsen. Jeg tror at det kunne være godt med en kop varm the. Det må jeg sørge for så snart indlæggene er lavet.

DSCF4896

Det her er så det mest fjollede billede af Tjalfe på denne her tur. Den kan ikke slå “The Flying Dog”, men alligevel er det ikke at foragte 🙂

Efter et godt kig ind i gemmerne fandt jeg ud af, at jeg faktisk slet ikke har “The Flying Dog” på min hjemmeside! Det er da en fejl, der skal rettes omgående! Derfor HER KOMMER DEN! TJALFE THE FLYING DOG!!!

DSCF3717

Billederne er taget i februar i år, og der havde jeg jo bloggen, men noget siger mig (ud fra manglen på billeder på siden dengang) at jeg ikke vidste hvordan man kan få billeder op på siden. Jeg er blevet klogere siden 😀

DSCF4918

Det er bare så smukt, hvidt og koldt derude 🙂

This entry was posted in Fra det virkelige liv, Tjalfe. Bookmark the permalink.