Siden sidst

Jeg har været på juleshopping med Sidse og Anbritt i Herning Centret, hvilket har resulteret i tre julegaver, en del overvejelser over alle de andre julegaver og en let irritation over køen hos Matas på lige denne lørdag formiddag. Den var monumental. Heldigvis er det ikke den eneste Matas i det ganske danske land, jeg skal nok kunne købe gaverne i Randers by på et andet tidspunkt.

I går fik jeg bagt vanillekransene samt lavet dejen til pebernødderne. Den venter nu, rullet ud i tynde pølser, i fryseren, på at jeg får tid til at skære og sætte på plader. Ikke lige nu, men senere – det gider jeg 🙂 Vanillekransene fylder to medium kagedåser og der er også nok til gæster, hvis de kommer forbi.

I dag havde jeg det skidt i skolen og for så vidt hele eftermiddagen. I morgen er jeg syg hjemme (for det går ikke bare lige væk, kan jeg mærke) og dedikerer min dag til at pleje mig selv. Jeg synes bare at det er så svært at melde sig syg når man ikke har feber. Jeg er jo ikke ved at dø, jeg har det bare skidt. Overvejelser. Hmm.

I dag har jeg været glad på vegne af en ny god veninde. Ikke noget rødvin eller snaps til hende i juledagene 🙂 Tillykke med det!

This entry was posted in Fra det virkelige liv. Bookmark the permalink.

3 Responses to Siden sidst

  1. Anne says:

    Rigtig God Bedring!
    NB: man behøver ikke nødvendigvis have den visse død ventende inden for nærmeste fremid, for at melde sig syg 🙂

  2. Anne says:

    PS: Vil du ikke lære mig at sætte kommaer ,,,,,,,,, en dag,….. ?

  3. Tess says:

    Hvor kommer denne lille besked dog fra? Hvad er der galt med dine kommaer?????

Comments are closed.