Hvor er Mikkel?

Er du med på en lille leg?

Den hedder Find Mikkel 🙂

Billede 1

Billede 2

Billede 3

Billede 4

Mikkel er på alle fire billeder. Har du spottet ham?

Jeg har…

Posted in Fra det virkelige liv | 2 Comments

Mandag.

Jeg har arbejdet på Mrs. Perkins i dag (hun er nu klar til assembly) og fik sendt en ordentlig …fuld ansøgninger af sted – tak for tippet, Sidse!

Thomas har bevæget sig ud i et område der normalt er forbeholdt mig – køkkenet. Han fik bagt kakaosnitter 😀

Det’ ikke så skidt endda 🙂 Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige at det er faktisk meget godt!

Hygge – også til dig!

Posted in Fra det virkelige liv, Spiseligt, Syting | Comments Off on Mandag.

Sommer?

Alt tyder på det nu, synes jeg.

Nu har jeg bare en stor drøm om at varmen holder til hele sommeren, ligesom kulden gjorde med vinteren (men den behøver nu ikke at overdrive med 30 grader +, den må gerne nøjes med lidt mindre, bare over længere tid…)

Posted in Fra det virkelige liv, Haven og natur, Tjalfe | Comments Off on Sommer?

Søndag

I dag havde Thomas fødselsdag, hurra, hurra, hurra…

I dag kom vi hjem fra Herning klokken omkring 2.30. Sov til klokken ti, vågnede og gik hver til sit – Thomas med hunden og jeg til naboen for at pakke gaver ind (i avispapir). Klokken 10.30 er jeg færdig med at pakke gaver ind, går ind til os og gennem vinduet ser tilfældigvis Poul Eriks hoved fra bagved hækken.

Lad mig sige det sådan – vi havde ikke tid til at gøre rent før weekenden…

Nå ja, de fortalte ikke at de kom, så de måtte vente lige så pænt på at der blev lavet en sådan nogenlunde orden i det 🙂 Og så hyggede vi os resten af dagen!

Uventede besøg behøver nu ikke at være så forfærdeligt komplicerede – men jeg var nu nødt til at byde mine uventede gæster Nescafé, for rigtige bønner havde jeg ikke flere af 🙂

Siden søndagen er ved at være slut, vil jeg gerne ønske dig en god uge – det fortjener vi nemlig alle!

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Søndag

Lørdag

Herning Rocker. Sol, regn, øl (for nogens vedkommende), grin og hygge. Thomas, Tess, Anbritt og Jan.

Som jeg sagde, sol. Og ingen solcreme… Vi er en smule røde i dag 🙂

Til gengæld var der gode navne, hyggelig musik og en fed, fed afslutning. Det var nemlig Dizzy Mizz Lizzy…

Dem ku’ jeg li’ 🙂

Posted in Fra det virkelige liv, Venner | Comments Off on Lørdag

a’ hva’???

Jeg tror at jeg lader billedet tale for sig selv 😀

Posted in Fra det virkelige liv | 2 Comments

Rasmus

Ikke hel tryg ved os, men heller ikke rædselsslagen 🙂

En sød ikke-så-bette-mere én 🙂

Posted in Egern | Comments Off on Rasmus

Syrenerne blomstrer!

Jeg kender nogen, der har en hel terassefuld af syrene-skønhed og som ikke vil føle sig for fine til at dele ud af det…

De kan nok forvente besøg snart 🙂

Posted in Haven og natur, Venner | 4 Comments

Provokerende… bare lidt…

Set i Randers fredag eftermiddag.

Posted in Fra det virkelige liv | Comments Off on Provokerende… bare lidt…

Ba-dum ba-ba-dej…

Det føles som om verden omkring mig roterer lidt meget lige nu.

Der er alt muligt, der kræver opmærksomhed, beslutningsdygtighed og arbejde arbejde arbejde. Hunden, manden, skolen, jobsøgning, bryllupper og fester.

Verden er krævende og jeg kan ikke overskue det hele.

Derfor tavsheden på bloggen så længe.

Mea Culpa.

Men sådan er det nu bare.

En kort oversigt over sidste uges begivenheder:

I fredags skyndte jeg mig så meget ud af døren, at jeg glemte at skifte sko. Ups.

I lørdags var det min første vellykkede steg i kuglegrill i gud ved hvor længe. Den blev serveret for Anbritt og Jan. Det var hyggeligt 🙂

Nakkesteg med bbq dry rub og bbq glasering

serveret med grillstegte grønsager samt ligeså grillstegte (omend forkogte) kartofler

samt sprød salat, hjemmelavet whiskysovs og flutes med hvidløgssmør (også hjemmelavet – 3/4 hvidløg til 250 g smør, et godt drys salt og tørret persille). Dertil skal der siges at Thomas og Jan skulle i byen bagefter og se Champions League finalen i biffen. Det var gooodt hvidløgssmør 🙂

I søndags så Tjalfe og jeg en stæreunge, der åbenbart er kommet lidt uheldigt ud af reden, for flyveklart er det ikke. Man kan håbe på at det klarer sig. Det er dog ikke sikkert.

I dag har jeg været ude og købe Knudsens fødselsdagsgaver. Shh… han ved ikke noget om det. Kiggede også på en maskine.

Stur, stuuur maskine… Fylder ad h… til. Ved ikke om jeg skal ønske mig sådan én eller om jeg skal finde noget mindre… Imerco siger at de får den på tilbud en af de nærmeste uger…

Er ved at arbejde på Mrs. Perkins i citrongul og blå. Bliver flot, hvis jeg kan få stoffet til at række… Forhåbentlig kan jeg, for jeg vil rigtig gerne sy den færdig 🙂

Håber på at næste opdatering kommer lidt før om en uge…

Posted in Fra det virkelige liv, Spiseligt, Syting, Venner | 3 Comments